Jette Tejlmand er ugens kunstner i marts (igen)

image
I husker måske de sjove dekorationer, som Jette Tejlmand havde hængt op og sat i vindueskarmene i december måned. Nu kommer hun igen med sine små glasting – påsketingene.

Jette Tejlmand er 52 år og bor i Engesvang. Hun har arbejdet med glas i mange år.

Det sidste års tid har hun lavet en del billedkunst, en slags mosaik i akrylmaling med udgangspunkt i geometriske figurer. Nogle af dem kan i marts ses på Bøllingsø Bryghus, og der vil også være nogle påskefigurer, der kan ses og købes.

Inspirationen er, udover geometriske former, naturen, materialerne, farverne og så selve processen med at udvikle dem.

Jette forsøger at skabe nogle ting, man ikke lige ser andre steder og sammensætter gerne forskellige materialer.

Så bliver der fest…

boddy-wollyFredag den 1. marts kl. 20 – gratis entré.

Stensikre hits. Det lover Boddy Wolly, når de på fredag indtager bryghuset.

Der er i hvert fald dømt gedigen kopirock. Kig bare på listen her over de numre, som de kan finde på at spille:

HOUND DOG
SUZI Q
ROCK AROUND THE CLOCK
LETS TWIST AGAIN
SEALED WITH A KISS
DONT BE CRUEL
MY BABY
LOOKING FOR TROUBLE
SHAKE RATTLE AND ROLL
MY GIRL
BE BOB A LULA
WOOLY BULLY
HIS LATEST FLAME(MARIE`S THE NAME)
MIDTNIGHT HOUR
HARTBREAK HOTEL
GOOD GOLLY MISS MOLLY
ALL SHOOK UP
SEE YOU LATER ALLIGATOR
NO PARTICULAR PLACE TO GO
WHAT A WONDERFUL WOLD
DEVIL IN DISGUISE
WHOLE LOTTA SHAKIN
THE WANDERER
THATS ALL RIGHT
SUMMERTIME BLUES
BLUEBERRY HILL
RETURN TO SENDER
LA BAMBA
THAT`LL BE THE DAY
JOHNNY B GOOD
SAVE THE LAST DANCE
SWEET LITLE SIXTEEN
TUTTI FRUTTI
C`EST LA VIE (YOU NEVER CAN TELL)
C`MON EVERYBODDY)
DO YOU LOVE ME
J`ATAME (INSTRUMENTAL)
LOVELETTERS IN THE SAND
LOVE IS ALL AROUND
GOOD LUCK CHARM
SWEET NOTHING
GREAT BALLS OF FIRE
UNCHAINED MELODY
JAILHOUSE ROCK
A TEENAGER IN LOVE (EN SANG DER HANDLER OM OS SELV)
WHEN A MAN LOVES A WOMEN
RED RIVER ROCK
STAND BY ME
BLUE SUEDE SHOES
LUCILLE
TEQUILA
LOVE ME TENDER
CANT HELP FALLING IN LOVE
THE LOCOMOTION

Foråret begynder med Vårharen

vaarhareVi har døbt vores påskebryg om. Nu kalder vi den forårsøllen for Vårhare, fordi vi synes, at det er synd kun at drikke den i påskeferien.

Med Vårharen forlænger vi foråret. Forårsøllen er præcis samme opskrift, som de foregående år. Den smager og dufter af friskhed og spirende liv – en vårhare.

På bryghuset begynder foråret fredag den 8. februar – vi har Vårhare på både flasker og fad.

Vårharen er en overgæret ale-type. en vellykket fusion mellem en belgisk trippel og en den klassiske, tyske Bock. Brygget på belgisk ale gær.

Vores første brygmester Martin Schau, som vi skylder opskriften, har tryllet med Vårharen og udviklet den oprindelige opskrift.

Den er blevet endnu mere fyldig med en sødmefuld maltsmag. En stor krop uden bitterhed med en svag undertone af koriander. Netop som vi synes en forårsøl skal være.

Esben Langkniv underholder 15. marts

Pressefoto EL Hat&BrillerPå sin hjemmeside kalder Esben Langkniv sig selv en vaskeægte troubadur, der stiller op både kirker, kroer, kulturhus, konsertsale, i fængsler, på universiteter og mange andre steder.

Esben Langkniv har netop udgivet en ny cd – Hat og Briller.

Om den står der på hans hjemmeside: Esben Langkniv er en stor ynder af godt øl. Det viser sig tydeligt i flere af sangene. For eksempel er ”Haandbryggervisen” og ”De 7 små dværge” gode bud på syng-med-sange, som ikke kræver man ifører sig lederhosen.

Mon ikke han og hans musik vil føle sig hjemme på bryghuset?

Han kommer i hvert fald og prøver fredag den 15. marts.

Tag med på sporet af Jens Langkniv, eller på rejse med sømanden og tørvegraveren Daniel Olsson som udvandrer til Amerika, lover han på hjemmesiden.

Alle er velkomne – gratis entré.

Februars kunstner: Malene H. Haugaard

” Et billede bliver skabt imens dramaet udspilles.”

“Min sjæl er rastløs, paletten er bred og mine motiver taler i munden på hinanden”

Jeg er født i 1970. Har studeret grafisk design og er siden læreruddannet med billedkunst som liniefag.

Min palet er stærk og farverig, og motiv valget er oftest fortællende med et glimt i øjet.

malene-pixJeg er i mit billedsprog optaget af kontraster. Det er kendetegnende for mine billeder, at der altid indgår højglanslak, der spiller op mod en mat overflade med mere struktur.

Jeg arbejder på almindelige lærreder. Men også på materialet troldtekt, der egentlig er et bygningsmateriale. Jeg er fascineret af den grove struktur i dette materiale, samt de kontraster der kan opnås ved at spartle dele af troltekten og bearbejde den med højglans maling.

Midtjysk folkemusik-festival på torsdag

kuns3

Ligesom sidste år deltager Bøllingsø Bryghus i Midtjysk Folkemusikfestival, hvor vi igen i år byder på gedigen folkemusik med rødder i irsk, skotsk, svensk og dansk musik.

Det er gruppen Mindst 4, der gæstede os sidste år, der kommer igen i år. I mellemtiden er de imidlertid skrumpet ind, så de kun er tre musikere tilbage. Derfor har de også skiftet navn til Kuns 3.

Trioen er bygget op omkring viser skrevet af Flemming, som så har grebet om sig og spiller i dag også lidt Michael Wiehe, noget Jeppe Aakjær lidt svensk folkemusik, og hvad der ellers falder i smag.

Trioen består af: Flemming Lauersen, guitar. Steen Bülow, fløjte og Sten Kosack på kontrabas.

Det er på torsdag den 24. januar, og vi åbner dørene kl. 19. Alle er velkomne, der er som altid gratis entré og koldt øl i haner og flasker.

 

Forrygende år for bryghuset – godt nytår

Godt nytår til alle øl- og bryghus-elskere. Og alle andre, der har fulgt med i bryghusets liv.

2012 har været et forrygende år for os på Bøllingsø Bryghus. Tusinder har købt og drukket vores øl – mange på selve bryghuset.

Vi har bygget krostuen om – og været ejer af bygningerne i et år.

Og så er vi faktisk i realiteten sluppet op for øl. En stor del af sortimentet er simpelthen udsolgt, så det har været rigtig nemt at tælle lageret op her til nytår.
Men vi kommer stærkt igen i det nye år. Der er allerede masser af godt øl på tankene.

I 2012 er det gået så stærkt, at vi har måttet erkende, at vi ikke længere bare kan klare os fra hånden og i munden. Der skal en bedre organisering til – både i bestyrelse, ledelse og blandt frivillige. Vi kan bestemt bruge endnu flere hænder i det daglige – vi skal bare lige finde ud af, hvordan vi organiserer det.

Vi er kommet godt i gang med vision, mission og de første praktiske mål. Nu ved vi, hvor vi skal hen – og vi er enige om det. Vi fortsætter med at prøve at få styr på den vildtvoksende butik – det er jo et luksusproblem, vi står med.

Tak til alle engagerede, energiske og aktive hjælpere og frivillige – og alle jer der fulgte med fra sidelinjen – og drak vores øl.

Morten Sigaard er ny formand for bryghuset

Den hidtidige formand for Bøllingsø Bryghus A/S, Claus Thorhauge, har valgt at trække sig fra formandsposten på grund af for stort arbejdspres.

Bestyrelsen har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag den 11. december enstemmigt valgt Morten Sigaard som ny formand for bryghuset.

Det er Morten Sigaard i hvid skjorte til venstre i billedet på dette billede af bestyrelsen, som den blev valgt til generalforsamlingen i foråret.

Bestyrelsen siger mange tak for det enorme arbejde, som Claus Thorhauge har lagt i bryghusets første år. Claus Thorhauge blev valgt som formand, da bryghuset blev stiftet i juni 2009 og har været formand i præcis 3½ år.

Claus Thorhauge fortsætter i bestyrelsen.

Bryghuset har haft et forrygende år, og vi har stort set udsolgt af julebryg. Månederne op til jul og nytår er højsæson for mikrobryggerier, og det har bogstavelig talt været rygende vildt for Bøllingsø Bryghus i de seneste måneder.

Nu satser vi på at komme på omgangshøjde igen i løbet af den sædvanlige lavsæson i januar og februar, så vi igen kan levere til vores faste kunder.

Julejazz på torsdag

På torsdag den 6. december hjælper Hot and Sweet os alle med at komme i julehumør, når de spiller op med deres veloplagte jazznumre.

Vi ved ikke helt, hvor mange gange Hot and Sweet har spillet på bryghuset. Men de skriver, at de glæder sig til at komme igen på bryghuset. I brevet lover Hot and Sweet:

Vi spiller naturligvis en masse god gammel traditionel jazz.

Men når det nu er julejazz, så kommer der også mange af de gode gamle julemelodier udsat for jazzorkester.

Og så vil ”Bøllingsø Bryghus Blues”, som er vores hyldestsang til Bryghusets gamle klassiske ølsortiment, naturligvis også være på programmet.

Der er som altid gratis entré – og vi har stadig koldt julebryg i hanerne.