Sommerjazz på bryghuset

Som opvarmning til bryghusets sommerfest afholder JazzCafe Engesvang torsdag aften den 9. juni sæsonens sidste koncert.160428-Funder 2

Det er Sommerjazz i Bøllingsø Bryghus og orkestret er vanen tro Hot & Sweet Jazz Band.

I løbet af denne sæson er JazzCafe Engesvang blevet til en egentlig forening, der forleden afholdt sin første ordinære generalforsamling. Foreningens formål er at arrangere jazzkoncerter på en anderledes måde. Det anderledes består i at der skal være gratis adgang til koncerterne. Meningen er nemlig, at man skal have fat i et publikum, der måske endnu ikke helt ved om de kan lide jazz-musik.

At arrangere jazzkoncerter på den måde er jo ikke økonomisk rentabelt. Derfor er foreningens vigtigt opgave at skaffe det økonomiske grundlag for koncerterne. Det sker gennem salg af støttemedlemskort. Foreningen er i løbet af sin korte levetid allerede kommet op på 70 støttemedlemmer.

Selv om der er gratis adgang for alle til koncerterne. Desuden arbejdes der på at skaffe sponsorer til projektet.
I forbindelse med Sommerjazz i Bøllingsø Bryghus den 9. juni vil foreningen offentliggøre programmet for den næste sæson, som er den 3. i JazzCafe Engesvang.

Koncerten med Hot & Sweet Jazz Band starter kl. 19:30 og slutter 22:00. Og der er – som altid i JazzCafe Engesvang – gratis adgang for alle.