Ove Brill spiller gypsyjazz og swing

Torsdag den 16. april er der igen JazzCafe Engesvang. Denne gang på Bøllingsø Bryghus.

Ove_Nashville_05

 

Det er gypsy-swing gruppen Ove Brill and Friends der kommer på besøg. Frontfiguren i gruppen er den dansk-amerikanske jazzviolinist Ove Brill. Ove betegner sig selv som fiddler.

”For mig skal det helst være den folkelige musikglæde, der kommer igennem.”, siger han.

Ove Brill har tidligere optrådt i Engesvang. Det skete ved en forrygende koncert sammen med Hot & Sweet Jazz Band for nogle år siden.

Ved koncerten i Bøllingsø Bryghus medbringer Ove Brill denne gang nogle garvede musikalske venner fra det midtjyske. Det er på guitar Gorm Øland, der er en særdeles erfaren musiker. Han har tidligere optrådt i Engesvang med Old Boys Big Band. Gorm Øland er desuden kendt fra bands som Fabula, Caledonia Jazzband, Harry og Kammertonen, og ikke mindst guitarduoen Øland og Hagner.

På bas er det Ivan Laugesen, der også tidligere optrådt har i Engesvang, nemlig medPolles New Orleans Jazz Band. Ivan har desuden spillet med de fleste midtjyske jazzfolk.

Og måske kommer der flere venner på scenen. Så alt tyder på en ganske spændende og festlig aften i Bøllingsø Bryghus torsdag den 16. april.

Baren åbner kl 19:00. Musikken starter kl. 19:30. Og der er som sædvanlig gratis adgang for alle.