Vi har fire øl med i konkurrencen om årets øl-nyhed

Danske Øl-entusiaster har fisket fire Bøllingsø-øl frem til konkurrencen om årets øl-nyhed. Det er Lyng-Else, Mosefundet, Vandskel og Påskebryg, der sammen med 586 andre nye, danske øl-nyheder fra 2010 skal dyste om at blive den mest spændende øl-nyhed i det forgangne år.

Det er første gang, Bøllingsø Bryghus er med i konkurrencen. Listen over årets mange øl-nyheder kan ses her.

Det er 12. gange, Danske Ølentusiaster vælger Årets danske Øl-nyhed. Der er 104 bryggerier, der kæmper om førstepladsen, og nogle gør sig rigtig meget umage for at give ølentusiaster noget at vælge i mellem. Ti bryggerier har sendt mere end 10 ølnyheder på markedet i 2010, en enkelt hele 63 – hvoraf 4 dog i samarbejde med andre – medens 15 bryggerier har klaret sig med en enkelt ølnyhed i 2010.

Alle øltyper på listen er registreret af Peter Myrup Olesen, der gennem et par år har haft nyheds- og debatsiden beerticker.dk.

I løbet af januar måned stemmer medlemmer af Danske Ølentusiaster og finder dermed frem til 

Gennem en afstemning i januar udpeger foreningens medlemmer de 10 øl der har gjort størst indtryk, og disse 10 bliver i februar smagt og bedømt af foreningens medlemmer, og gennem afstemningens anden runde bliver Årets danske Ølnyhed 2010 så valgt.

Så kender er du medlem af Danske Ølentusiaster eller kender du nogen, der er, så skynd dig at stikke dem en Bøllingsø-øl. Så har de i hvert fald et ordentligt grundlag at stemme på.