Nu kan vi ikke forære mere øl væk…

Tak til de mange aktionærer, der de seneste måneder har hjulpet os med at skaffe nye aktionærer. Det er jeres fortjeneste, at vi så hurtigt har kunnet nå det første mål om at sælge 300 aktier. Det delmål, der gør at vi formelt og reelt kan etablere aktieselskabet, der skal stå bag bryggeriet.

Gennem flere måneder er der i gennemsnit kommet mellem tre og fire nye aktionærer til om dagen.

Men det har også kostet rigtig mange øl – øl som vi ikke har brygget endnu. Derfor stopper vi nu for tilbuddet om at forære seks Bøllingsø-øl til dem, der skaffer nye aktionærer.

Vi håber, at aktietegningen fortsætter uden “lokkeøl”, så vi kan nå det endelige mål på 500 solgte aktier.