Julebryg gav rekordaften

Der var bogstavelig talt trængsel ved bordene, i baren og på dansegulvet, da Stig Skovbos Nisseorkester fredag aften fejrede, at årets julebryg endelig flød fra haner og flasker på Bøllingsø Bryghus.

Måske var det rekord i hvor mange, der egentlig kan stuves ind i den gamle krostue på samme tid. Men det var i hvert fald omsætningsrekord på en fredag i de mere end to år, bryghuset har holdt fredagsbar i Engesvang.

Hele eftermiddagen kom folk og bar julebrygget ud i kassevis.

Bryghuset er ikke løbet tør endnu for juleøl endnu, men vi sætter lige et ekstra bryg med den eftertragtede bryg over i næste uge.

Og vi tør altså ikke love, at det holder helt til jul…