Bryghuset fik Socialdemokraternes initiativpris

På Socialdemokraternes grundlovsmøde den 5. juni 2011 ved Skallerund Sø modtog Bøllingsø Bryghus Initiativprisen for 2011.

Martin Eriksen takkede for æren på vegne af Bryghuset. Han lovede, at der helt i tråd med grundlovsmødets tema om “plads til alle” også bliver plads til alle på bryghuset – i særdeleshed, når vi bliver færdig med at bygge om og få inddraget førstesalen i krostuen.

Grundlovsmødet var samtidig lancering af et særbryg, Socialdemokraten, bestilt af Socialdemokraterne i Engesvang i anledning af den lokale partiforenings 100 års jubilæum til august i år.

Socialdemokraten er en let sommer-pilsner på knap 5 procent.