Vi kan ikke holde på det længere. Årets påskebryg er klar, og vi knapper de første øl op på fredag den 11. marts kl. 16. Alle er velkomne.
Brygmester Martin Schau synes selv, at han har tryllet med årets påskebryg. Den er blevet endnu mere fyldig end sidste år – med en sødmefuld maltsmag. En stor krop med mindre bitterhed og en svag undertone af koriander. Netop som en påskeøl skal være.
I modsætning til de fleste andre påskebryg, så er vores påskebryg en overgæret ale-type. En vellykket fusion mellem en belgisk trippel og den klassiske, tyske Bock. Brygget på belgisk ale-gær, 6,7 procent.