I dag, fredag den 16. april, er vi klar med bryggeriets 6. øl.
En lys og let forårsøl med en tydelig duft og smag af hyld – en typisk “dameøl”, som en bemærkede ved en prøvesmagning forleden. Det var en mand, der sagde det.
Hvis Lyng-Else falder i folkets smag, så bliver den en del af det faste sortiment.
Allerede nu kan vi tilbyde en sortimentskasse men seks øl – sortimentet af Bøllingsø-øl: Mosekonen, Tollundmanden, Skyggesiden, Mosefundet, Rakkeren og Lyng-Else.
Med sortimentskassen følger et rabatkort, der giver en god pris på seks øl mere af din yndlingsøl ud af de seks i sortimentet.
Kom og smag foråret på Bøllingsø Bryghus.