Karina Krogh arbejder til daglig som folkeskolelærer på Engesvang Skole, hvor hun har rigtig meget billedkunst og elsker at være kreativ på alle måder.
Hun skriver selv om sine billeder:
Mine billeder er malet med akrylfarver og blæk. Jeg bruger både farver, motiv og tekst i udtrykket.
Jeg holder meget af at eksperimentere med stærke farver og forsøger at vælge farvesammensætningen, så den rette sindsstemning udløses hos beskueren. Under alle farverne gemmer der sig altid et motiv, der betyder noget i billedet. Jeg er inspireret af de store som små tanker om det at leve NU!!!
Udstillingen åbner med en fernisering fredag den 2. november kl. 14 og hænger hele november måned.