Engesvang Hallens generalforsamling har givet årets hæderspris til bestyrelsesformand Claus Thorhauge og Bøllingsø Bryghus. Her er formand Poul Erik Hansesgaards indstilling:
Hallens bestyrelse indstiller Claus Thorhauge til modtager af Engesvang Hallens hæderspris 2011. Claus indstilles på grund af sit arbejde i Bøllingsø Bryghus. Han har i sin egenskab af formand for bestyrelsen været inspirator for de mange frivillige, der driver Bøllingsø Bryghus. Det arbejde har i den grad styrket bryghuset til gavn for Engesvang.
Han og de øvrige frivillige har formået at være med til at skabe en god atmosfære på Engesvang Kro, hvor mange arrangementer har været med til at gøre stedet levende. Claus er den udfarende kraft overfor pressen og kommunikation til aktionærerne, som er en medvirkende årsag til stedets succes.
Claus er selvfølgelig ikke alene om denne succes, men i hans egenskab af bestyrelsensformand indstilles han til prisen. Claus har med sin energi og eksempel været til inspiration for byens mange frivillige, hvorfor Engesvang hallens bestyrelse har valgt at tildele hædersprisen 2011 til Claus Thorhauge.