På Socialdemokraternes grundlovsmøde den 5. juni 2011 ved Skallerund Sø modtog Bøllingsø Bryghus Initiativprisen for 2011.
Martin Eriksen takkede for æren på vegne af Bryghuset. Han lovede, at der helt i tråd med grundlovsmødets tema om “plads til alle” også bliver plads til alle på bryghuset – i særdeleshed, når vi bliver færdig med at bygge om og få inddraget førstesalen i krostuen.
Grundlovsmødet var samtidig lancering af et særbryg, Socialdemokraten, bestilt af Socialdemokraterne i Engesvang i anledning af den lokale partiforenings 100 års jubilæum til august i år.
Socialdemokraten er en let sommer-pilsner på knap 5 procent.