En central del af tanken bag bryghuset og erhvervelsen af bygningerne handler om at stille dem til rådighed for aktionærerne – de daglige brugere af bryghuset. Vi har indtil nu stillet lokalerne til rådighed for alle aktionærer til private fester, barnedåb, konfirmationer, sølvbryllupper og meget mere.
Det vil vi fortsat gerne gøre.
Men vi mangler aktive medhjælpere, der vil hjælpe os med at gøre det muligt. Som det er nu, kan vi ikke overkomme at leje lokalerne ud.
Vi har erfaret, at det er nødvendigt med personale fra bryghuset til at passe baren og hjælpe med alt det praktiske, når vi lejer bryghuset ud til fester og arrangementer, så vi søger folk, der vil stå bag baren og i det hele taget “passe butikken” på udvalgte lørdage og søndage, når vi udlejer lokalerne. Vi opkræver et beløb for den tjeneste, der tilfalder bryghuset.
Men først og fremmest søger vi en koordinator, der vil tage imod henvendelserne om udlejning. lave aftaler om udlevering af nøgler, optælle forbrug af øl, vise lejere til rette og fakturere forbrug af øl.
Vi har cirka 1-4 udlejninger om måneden.
Skriv til info@bbryg.dk eller ring på 51 64 15 00, hvis du vil hjælpe os – helt eller delvist – med den her centrale opgave.
Hvis vi ikke får et nyt team til at løse den her opgave, så må vi desværre lukke for udlejning af lokalerne.