Verdens største øl-etapeløb starter på bryghuset

For sjette gang køres verdens største etapecykØLtur med ølrelationer i Danmark. Der kan meldes alt udsolgt, der deltager 33 cyklister og 3 servicefolk. Borgmester i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer, skyder løbet i gang kl. 11.40 lørdag den 27. juni fra Bøllingsø Bryghus i Engesvang.

csm_TourLogo2015-small_796b57267cFørst har atleterne styrket sig med det gode, lokale bryg. Bryghuset holder åbent i dagens anledning fra kl. 11 til 13.

I de kropsnære mange grønne trøjer samt en gul førertrøje og en rød prikket bjergtrøje begiver de hårdt trænede atleter sig ud på en uges bryggeribesøg og ca. 650 kilometers oplevelser på jyske, fynske, lolland- falsterske og sjællandske veje. Afslutning bliver i Holmegaard ved Næstved med en velfortjent fest. Sikkert med en lokal egnsret som hovedret – med øl til. Der er mere end 30 officielle stop undervejs.

Tour de Biére er arrangeret af Danske Ølentusiaster, og det er bestemt ikke et almindeligt cykelhold. Alene gennemsnitsvægten på cirka 0,1 ton pr. person er lidt over sædvanligt niveau. Forskellige typer cykler – bortset fra trehjulede – er repræsenteret blandt deltagerne, der har en alder fra først i 30’erne til først i 70’erne.csm_P7040751_781fe9ee4c

Alle er kendetegnet ved at være livsnydere såvel oplevelsesmæssigt, kulinarisk som socialt. Deltagerne kommer fra alle dele af Danmark, så der er god mulighed for at yde et lokalpræget indslag for den andre deltagere undervejs. Mange af deltagerne har været med i flere af de tidligere ture.

Der er ni etaper (det er flere end Post Danmark Rundt):

  1. juni Engesvang via Silkeborg til Bryrup
    28. juni: Bryrup, Nr. Snede, Vejle til Fredericia
    29. juni:             Fredericia, Middelfart til Odense
    30. juni:             Odense, Svendborg til Rudkøbing
    1. juli:                 Rudkøbing til Sakskøbing
    2. juli:                 Sakskøbing, Vordingborg, Haslev til Holmegaard
    3. juli:                 Holmegaard, Fakse, St. Heddinge til Holmegaard
    4. juli:                 Holmegaard, Næstved, Karrebæksminde, Fensmark til Holmegaard
    5. juli:                 Afslutning med morgenmad og hjemrejse

Undervejs på Tour de Biére 2015 vil feltets aktiviteterkunne følges på feltets hjemmeside www. tour.ale.dk, hvor der også vil være relevante rapporter efter hvert eneste besøg på bryggerier eller andre ølrelaterede steder.

Holdejer for Tour de Biére er Hans Peter Jepsen, Sønderborg og ledelsen bag planlægningen af årets tour er en sammensat ’junta’ med yderligere 4 personer.

Læs mere på www.tour.ale.dk.