Vandskade stopper produktionen en uge

Forbipasserende har sikkert opdaget, at bryggeriudstyret blev pakket væk midt i sidste uge.

Gulvet i bryggeriet skal have ny belægning, der er modstandsdygtig over for de krasse rengøringsmidler, vi bruger.

Men det var det mest uheldige tidspunkt, fordi arbejdet med gulvet faldt sammen med tøvejret. Det flade tag lækkede og ødelagde den nye gulvbelægning, inden den var tør.

Derfor begynder arbejdet med gulvet forfra i næste uge, og der går derfor nogle dage længere end planlagt, før vi igen kan få gang i kedlerne.

Loftet skal også først repareres.