Fadølsudlejning

Tryk på BB Logoet for at komme tilbage til forsiden.

Har du smagt vores fadøl på bryghuset, så er det måske godt lokalt fadøl, der skal peppe den runde fødselsdag, brylluppet eller festen i foreningen op?

Vi udlejer små fadølsanlæg med to haner, der nemt kan være i bagagerummet på en personbil. Fadølsanlægget er nemt at betjene, og vi udlåner det kvit og frit med tilhørende CO2, når du køber vores fadøl.

Normalt er lejeprisen 350,- kr.

Der følger minimum to fustager af vores øl med hver udlejning. Hver fustage rummer 20,5 liter – nok til 40 store fadøl. Vi har altid vores to legendariske pilsnerøl: klassikeren og vores tjekkiske pilsner (Tørvetrilleren) på fustage.

Men du kan også få de fleste af vores flaske øl på fustage. De øvrige specialøl skal bestilles mindst 6 uger i forvejen. Vi skriver tilbage, hvis vi  ikke kan opfylde dit ønske. Ubrudte fustager tages retur.

Hver fustage koster 700,- kr. inkl. moms.

Prisen er for afhentning og levering på bryghuset, Gl. Kongevej 24 i Engesvang. Vi har ikke mulighed for at aflevere og hente fadølsanlæg. Fadølsanlæg reserveres på blanketten nedenfor.
Afhentning kan ske i bryghusets åbningstid fredage fra kl. 16.00 til 21.00.
Aflevering kan ske den efterfølgende tirsdag mellem kl. 09.00 og 13.00.
Andre afhentnings- og afleveringstidspunkter kan aftales med Arne Nielsen  Tlf. 51 641 500.

Når vi har modtaget bestillingen, sender vi en faktura på den samlede ordre, der bedes betalt senest 7 dage før afhentning. Vi godskriver uåbnede fustager, når anlægget samt tomme og uåbnede fustager er kommet retur. I bedes aflevere bankkontonummer til den person, der modtager anlægget, så vi ved, hvortil vi skal refundere pengene.

Vi forbeholder os ret til at efterfakturere eventuelle mangler og skader på det lånte anlæg ved returnering. Anlægget kræver bare 230 volt tilslutning og er nemt at håndtere.

    Dit navn (skal udfyldes)

    Adresse (skal udfyldes)

    Postnummer og by (skal udfyldes)

    E-mail (skal udfyldes)

    Telefon (skal udfyldes)

    Ønsket dato (skal udfyldes)

    Jeg bestiller herved:
    fustager med

    fustager med

    fustager med

    Eventuel besked

    Hvis blanketten ikke virker, kan du i stedet reservere fadølsanlæg ved at skrive en e-mail med ovenstående oplysninger til salg@mail.dk