Jutta Scheibe-Sørensen udstiller i juni

Juni måned byder på ny kunst i Bøllingsø Bryghus.

Jutta Scheibe-Sørensen fra ”Atelier Bøllingsø” viser abstrakte billeder i akryl, nogle kombineret med glaskunst.

”Jeg lader mig inspirere af naturen rundt omkring Bølling Sø, hvor farverne og silhuetter ændrer sig hele tiden,” siger kunstneren som før har udstillet flere steder i Jylland, blandt andet i Aars og Viborg.

”Jeg har en idé i hovedet, men ved aldrig hvad det bliver til når jeg starter med et billede,” beskriver Jutta den kunstneriske proces.

Jutta Scheibe-Sørensen er fra Engesvang og  har været på tegnekurser i Tyskland og Danmark, men er ellers autodidakt.