Jette Tejlmand hygger med juleting

I december måned vil ” kunsten” i bryghuset være julepynt lavet i glas, og det bliver overvejende en nisseudstilling.

glasnisser

Jette Tejlmand har tidligere udstillet på bryghuset og som sædvanligt vil det være muligt at købe det udstillede. Tingene på udstillingen kan derfor løbende i løbet af måneden blive skiftet ud.

Jette Tejlmand  har i flere år arbejdet med glas som hobby. Hun bor i Engesvang.