Fin fredag med Siemens i baren

Fabrikschef Janni Jepsen fra Siemens kæmpede mod skummet fra fadølshanerne, så hun overlod det meste af dagen pladsen til en af sine medarbejdere, Finn, der ses til venstre i billedet.

Siemens mødte talstærkt op både bag og foran baren – og gjorde det til en hyggelig og spændende fredagsbar for gæsterne. En enkelt benyttede naturligvis lejligheden til at søge job på Siemensfabrikken.

 

Siemens-folkene havde taget modeller af møllevinger og vareprøver af fabrikkens arbejde med, så interesserede kunne få sig et indblik i, hvad bryghusets genboer på den anden side af Fundervej arbejder med. Flere fik sig en god snak med møllefolkene om deres arbejde.


En glimrende start på gæstebartender-ordningen på  bryghuset, der til fulde levede op til mottoet: Kom i snak med byen.

Næste fredag er det Dagligbrugsen, der skænker øl på bryghuset – og inviterer til en snak om økologi,renovering af Brugsens lokaler og hvad der ellers falder for over en kop øl.