Bryggerens Bock – bryg nummer 300 fra sidste år – er blevet genoplivet som fadøl. Ifølge brygmester David Aggus er det en mørk bock. Bock eller bockbier er en undergæret stærk lagerøl. Det er en sydtysk øl-tradition. I Tyskland findes sæsonudgaverne weihnachtsbock (julebock) og den lyse og mere humlede maibock – også kaldet helles bock. Kom og nyd vores helt egen Bock som fadøl i Bøllingsø Bryghus! Den udgave, David har valgt, er med både hvede- og bygmalt – en weizenbock. Den er på præcis 6 procent, ligesom traditionen foreskriver.