80 aktionærer var mødt frem til den første ordinære generalforsamling i Bøllingsø Bryghus A/S torsdag den 22. maj 2010.
Spørgelysten, interessen, engagementet og opbakningen til bestyrelsen var tydelig. “Det er godt, det I gør.”
Også selv om regnskabet kun vidste et lille overskud, og det udelukkende på grund af LAG-tilskud. Men regnskabet var også svært at se på projektoren i det lyse lokale. Det er derfor vedlagt her.
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev alle tre godkendt. Forslagene handler om at ændre vedtægterne, så aktieselskabet kan søge spiritusbevilling, udvidelse af aktiekapitalen med yderligere 200.000 kroner i B-aktier samt nogle sproglige rettelser som følge af ny lovgivning.
Villy Christensen, Martin Eriksen, Jørn Andersen og Claus Thorhauge blev genvalgt til bestyrelsen.
Nyvalgt blev Hans-Jacob Petersen og Erik Rosenbeck. Bestyrelsen består nu på seks personer.
Efter generalforsamlingen spillede Hot and Sweet jazzband op til en festlig aften i bryggeriets cafe.
Her følger formand Claus Thorhauges beretning:
I går aftes satte jeg mig til rette ved computeren for at skrive denne beretning. Jeg knappede en øl op. Det blev Lyng-Else, hende kan jeg godt lide.
I morgen sætter brygmesteren, Martin Schau, næste bryg over. Det er Tollundmanden, og det er 30. gang bryggeren sætter vand over til øl på Bøllingsø Bryghus. Det er bryg nr. 30.
Begge dele er en god fornemmelse. Det er fortællingen om, hvor langt vi er nået, og hvor meget vi har opnået på det sidste år.
Og meget af det sjove – den virkelige drift – er sket de seneste fem måneder. I 2010.
Og det vil jeg meget hellere snakke om, end det jeg skal. Jeg vil allerhelst fortælle om de sidste fire-fem måneders drift af bryghuset siden nytår – og vores planer for fremtiden. Men regnskabet og generalforsamlingen handler ikke om 2010, den handler om sidste kalenderår, som også er vores regnskabsår.
Der står beretning 2009 øverst på papiret her, så jeg må hellere holde mig til at berette om 2009. Selv om 2009 egentlig bare var et langt og slidsomt forspil – og nu er vi kommet til det egentlige. Akten, brygningen, driften, fornøjelsen.
Men jeg er altså nødt til at gemme det interessante til sidst og i stedet begynde med historien bag.
Som det fremgår af regnskabet, er 2009 et etableringsår.
Den 11. juni sidste år stiftede vi aktieselskabet, som nu afholder sin første ordinære generalforsamling. Næste dag sendte vi straks en pose penge til Tyskland for forskud på det fem hektoliters bryggerianlæg, som vi havde udset os.
Det gik ikke som planlagt, sommerferien forsinkede produktionen af ståltankene, og der gik tre måneder, før en lastbil drejede ind på Fundervej med udstyret. Jeg skal spare jer for kvalerne og diskussionerne med leverandøren. Nøjes med at fortælle denne lille afsluttende anekdote fra den dag, hvor den danske lastbil skulle hente de sidste småting på selve leverandørens adresse i Berlin.
Fragtmanden havde banket og ringet på døren og prøvet alle telefonnumre – og ringet til os i Danmark for at få os til at kontakte dem. Til sidst havde han givet op og sat kursen mod Danmark. En halv time senere fik vi fat i folkene dernede og overtalt chaufføren til at vende om.
Hovedkontoret er kun administration. Alle tanke og alt det tunge udstyr var læsset på bilen fra fabriksadresser i Italien, Tyskland og Belgien. Uden problemer.
I Berlin var der kun en lille palle med et køleanlæg og nogle papkasser med småting. Men leverandøren havde ikke nogen truck og kunne ikke løfte pallen op på lastbilen. Tyskerne forklarede i telefonen, at vi havde fejlet ved at vælge en dansk fragtmand. Alle tyske fragtmænd kører rundt med deres egen truck bag på bilen.
Jeg forklarede på mit skoletyske, at måtte leje en truck – vi måtte dele udgiften. Eller køre rundt i kvarteret og låne en truck af en nabo. Men det kunne de ikke. Kontoret var en villa i et boligkvartet – ikke et industriområde. De ville foreslå, at vi sendte bilen retur og bestilte en tysk fragtmand.
I det andet rør fik jeg forklaret DSV’s folk, at de ikke måtte køre fra Berlin, før de havde fået tingene med. De var meget samarbejdsvillige og forstående. Og sagde at de nok skulle tage sig af det.
Jeg opgav den tyske leverandør. En halv time ringede DSV og fortalte, at de var på vej, og de sidste ting var i bilen.
Da chaufføren dagen efter kom til Engesvang – en cirkulær, flink polak med den rigtige langturschaufførs facon og med et tysk svarende til mit skoletyske – forklarede han, at han var blevet træt af palaveren og havde løftet pallen op i bilen. Med hænderne.
Det var det samarbejde. Cocktailen af tysk, regelret grundighed og dansk og polsk pragmatisme kom aldrig rigtigt til at spille.
En måneds tid senere kom den tyske leverandør herop for at lære vores daværende brygmester, Ken Thøgersen, at brygge øl på anlægget. Det var der heller ikke meget musik i.
Kort efter opgav Ken Thøgersen, og vi stod med et klart bryggeri, men uden brygmester. Han havde indset, at han ikke ville få tid til at passe sin egen forretning med salg af små håndbryggeranlæg og materialer til brygning for private, hvis han også skulle brygge øl i Engesvang.
Det var blevet efterår og koldt, og der gik et par dage i gusten krisestemning, hvor vi førte ansættelsessamtaler med mulige brygg ere. Via Danske Ølentusiaster fik vi fat i Martin Schau fra Holstebro.
Det var fanme et held. Martin har i fire-fem år drevet Baggaardsbryggeriet, og det sidste år havde han taget diplomeksamen som brygger fra bryggerihøjskolen i Valby. Nogle få uger efter eksamen gik Baggaardsbryggeriet konkurs. Martin synes sådan set, det var en god ide at brygge øl for os – og det var gensidigt.
Lige siden har han brygget øl en gang om ugen i Engesvang. Stille, stabilt og uden at holde ferie. Martin er der bare. Det er vi glade for.
Og så kunne Martin svare os på mange af de andre spørgsmål, som vi gik og tumlede med. Hvordan er det lige med stregkoder på flaskerne, Hvordan virker Dansk Retursystem, hvordan indberetter vi punktafgifter til staten, hvorfor er fødevarekontrollen så besværlig, kender du et sted, hvor man kan købe gaveæsker, og hvor får vi renset fustager til fadøl, hvad er der galt med limen til etiketterne, og hvorfor krøller de så forbandet?
I løbet af oktober og november kom der facon på mange af de løse ender, og fredag den 11. december åbnede vi for første gang butikken og baren. Måske ikke lige den bedste dag at vælge fandens fødselsdag til formålet, på den anden side så var det også en værdig afslutning på alle forbandelserne.
Nu skulle øllet flyde, og det har det gjort siden.
Hver fredag mellem 15 og 18.
Og det regnskab, vi kommer til at se om lidt, bærer præg af, at vi har haft åbent for udsalg af øl tre gange. Masser af omkostninger og ganske få indtægter.
I februar fik vi sat system i et forhandlernet, der på nuværende tidspunkt omfatter mere end 20 steder, hvor man kan købe Bøllingsø-øl – foruden i vores egen butik.
Og vi fik etableret en abonnementsordning til aktionærer, så I kunne få nogle kontante procenter ud af jeres støtte. Den ordning lukker for øvrigt her med udgangen af maj, der var for få, der brugte den. Og for mange, der ikke bruger netbank, og derfor ikke kunne få gevinst af den.
I stedet arbejder vi på at etablere en rabatordning med ti procents rabat til alle aktionærer – både i butikken og baren. Vi mangler bare at finde en måde at få trykt nogle medlemskort. Så er der nogen af jer, der har adgang til en at få trykt plastikkort til fornuftige penge, så hører jeg meget gerne om det.
Dags dato har vi i 2010 solgt øl for 170.000 kroner. Ikke noget stort tal, men vi er stadig i en etableringsfase, og vi kan se, at øllet kan drikkes, og projektet kan bære.
Vi kan se, at afsætningen er stabil. Vi ved, at vi kan lave godt øl – og har fået styr på produktionen, lager og distribution.
Lokalerne har været en foræring og i virkeligheden en af årsagerne til, at vi fandt på at lave et mikrobryggeri. Men gaven varer ikke ved. Ejeren, FIF Invest ved Kaj Dalsgaard, vil ikke leje ud til os. Han vil sælge, og vi har ikke mulighed for at købe.
Som det ser ud nu, så bliver løsningen, at Nitoka A/S – Toms ejendomsselskab – køber ejendommen og lejer en del af lokalerne ud til bryggeriet. En anden del af lokalerne bliver lejet ud til anden side. Så det er formentlig sidste gang, at vi sidder samlet her i lokalet. Bryggeriet kan simpelthen ikke betale en husleje for hele ejendommen, og i bund og grund har vi heller ikke brug for det hele.
Vi skal nemlig ikke drive restaurantvirksomhed, vi skal brygge øl.
Alt det her kunne ikke have ladet sig gøre uden hjælp fra de mange frivillige, der har hjulpet os med at tappe øl, sætte etiketter på, stå i bar og butik, styre lageret og gøre rent.
Jeg har flere gange til aviser, tv og radio forklaret, at vi er et anderledes mikrobryggeri, der er drevet af frivillige aktivister. Undervejs er det gået op for mig, i hvor høj grad det også er sandt, det jeg har sagt til pressen.
Uden alle jer frivillige, var det aldrig gået. Og vi er også afhængige af jeres støtte i fremtiden. Og vi har brug for, at endnu flere rejser sig op og melder deres aktive støtte og arbejdskraft, hvis vi skal fortsætte.
Rengøringsholdet, tapperne, baren og butikken og til dels også etiketholdet har alle brug for friske kræfter for at fortsætte. Helt aktuelt har vi i særdeleshed brug for rengøringsfolk og en, der vil tage ansvaret for vagterne i baren og butikken.
Jeg stiller mig bagefter op i et hjørne, så kan I bare komme an. Eller ringe til mig bagefter – eller maile.
Det koster mange penge at lave håndbryggede øl, og vi har til stadighed brug for frivillig arbejdskraft, og det vil vi have i årene fremover, hvis det her skal køre rundt.
Gennem det sidste år – faktisk flere år – har Tom og jeg kørt parløb i en hektisk hverdag, hvor vi begge prøver at drive vores egne virksomheder ved siden af. Det er et skidegodt og effektivt samarbejde, hvor det ikke handler om, hvem der er formand, og hvem der kasserer. Vi er begge utålmodige, men har også respekt for det den, den anden gør. Vi skal bare have tingene gjort. Sådan er det for os begge.
Det er sjovt, og det er årsagen til, at meget af det kører. Vi prøver at være åbne, så andre kan komme ind og være aktive. Men det kan være svært, for det går hurtigt i vores verden.
Bøllingsø Bryghus består af to selskaber, Engesvang Kro Aps og Bøllingsø Bryghus A/S. Anpartsselskabet består af os fem stiftere, der i årene forud for stiftelsen af selve aktieselskabet har brugt tid og penge på at markedsføre ideen, holde introduktionsmøder hvor vi hældte øl, sild, snaps, musik og gode ord på alle jer, der tegnede en B-aktie. Da aktieselskabet blev en realitet sidste år, skiftede anpartsselskabet navn fra Bøllingsø Bryghus AS til Engesvang Kro Aps, så der ikke opstod misforståelser.
En konstruktion med to virksomheder og to se-numre. Det er anpartsselskabet, der har søgt og fået de 300.000 kroner fra landdistriktspuljen – de såkaldte LAG-midler. Samtidig har anpartsselskabet etableret en kassekredit, som vi fem anpartshavere hæfter for. En kredit, som bryghuset trækker på, mens vi er i etableringsfasen.
Anpartsselskabet fortsætter med at eksistere, indtil vi har fået alle LAG-pengene i hus. Det har vi formentlig i løbet af eftersommeren. Derefter er det tanken, at de to selskaber fusioneres, så der kun er nærværende aktieselskab tilbage.
En overgang var det tanken, at kanalisere penge fra aktieselskabet tilbage til anpartsselskabet, og på den måde få betalt tilgodehavendet tilbage. Men det har endnu ikke været muligt at genere så meget overskud, at vi kan betale huslejen.
Derfor må vi konstatere, at aktieselskabet i praksis skylder det oparbejdede driftsunderskud for 2008 og 2009 frem til den 11. juni 2009 til Engesvang Kro ApS.
Det er et emne, som vi vil tage op på næste års generalforsamling. Her forventer vi at fusionere de to selskaber.
Tilbage til hverdagen, etableringen og driften.
Vi har for en måneds tid siden kastet os over etape to af etableringen af bryggeriet, som jeg nævnte i indledningen.
Det grundudstyr, vi har indkøbt, åbner ikke for rationel drift. Det er for dyrt at producere øl, som vi gør i dag. Først og fremmest udnytter vi ikke brygmesterens arbejdstimer godt nok. Han kan ikke producere øl nok, i den tid han arbejder her.
Flaskehalsen er primært flere og anderledes lagertanke. Produktionen er i dag baseret på to typer lagertanke, hvor første gæringsproces på en uges tid sker under kontrolleret køling – derefter flyttes øllet til simple tanke uden køleanlæg.
Det kræver en arbejdsproces, som vi sparer ved at købe en række lagertanke med indbygget køling.
Timelønnen koster penge i produktionen, og lønudgiften pr. produceret liter øl er alt for høj, kan vi konstatere. Den kan vi bringe markant ned ved at købe flere tanke – alle med køling. Vi har beregnet, at vi kan spare mere end en krone pr. øl i produktionspris, når vi får de nye tanke.
Og de er bestilt, depositummet er betalt, og produktionen er gået i gang. Denne gang i Kina, hvor vi kan få seks tanke billigere, end vi kan købe dem herhjemme.
Vi forventer, at de nye tanke er i drift efter sommerferien.
Udvidelsen af kapaciteten betyder, at trappen til førstesalen bliver fjernet og vi møblerer noget om, så der bliver plads til de nye tanke.
Samtidig skal vi have gjort lageret til tomme ølflasker, færdigvarelageret og et rum til råvarelager og kværning af malt færdig. Der ser meget anderledes ud her, når vi mødes næste år.
Siden generalforsamlingen sidste år har vi løbende solgt cirka 80 B-aktier. Mange er kommet med, da de kunne se, at det rent faktisk blev til noget. Vi har derfor stadig 75 aktier tilbage – til salg.
Alligevel foreslår vi i dag en vedtægtsændring, der forhøjer aktiekapitalen med et par hundrede tusinde mere. Årsagen er, at vi også vil være selvfinansierende på de investeringer, som vi er nødt til at gøre.
Aktieudvidelsen fungerer på den måde, at aktierne først bliver tegnet, når den er solgt. Vi skal ikke ud og købe egne aktier og have dem liggende, til de bliver solgt.
Jeg anbefaler derfor, at I stemmer for aktieudvidelsen, så vi også i fremtiden vil have plads og råd til at udvikle og effektivisere bryghuset. Jeg vil understrege, at aktieudvidelsen er til de mange nødvendige investeringer – driften hviler i sig selv.
Og jeg vil anbefale, at I hjælper os med at tegne endnu flere aktier. Vi har genindført lokkemaden med seks gode Bøllingsø-øl for hver aktie, I tegner. Nu kan vi også vifte kommende aktionærer med en solid rabat på øl – ti procent ved køb i vores egen butik.
Vi er stadig på vej. Men vi er godt på vej.
Vi har to – måske tre – målsætninger for 2010: Den ene er at blive færdige med etape to af etableringen af bryggeriet. Den anden er at nå fornuftig og rationel drift.
Og så har jeg også en hemmelig og tredje dagsorden, og det er ikke sikkert, at vi når den i år. Men jeg vil godt afsløre den i denne lukkede kreds alligevel.
På sigt satser vi på at få omdøbt Fundervej til Humlevej.
