Vi er stolte af at byde Jacob Bak velkommen til en torsdag aften på bryghuset. Det er Jacob og hans band, der hvert år plejer at “vælte teltet” til Hedefesten. Jacob Bak kommer torsdag aften den 9. december og spiller solo på bryghuset.
Han har lovet at spille et lille udvalg af de bedste af hans egne numre – og blande dem de bedste, alle andre har lavet. Han betegner selv sin musik som en blanding af ballader og lettere funkede numre – Jacob Bak skriver kun på dansk.
Kopinumrene er pop og rock fra de sidste årtier – der er alt fra DAD til Robbie Villiams og selvfølgelig Kim Larsen og mange andre.
Jacob Bak kommer torsdag den 9. december, og vi åbner dørene kl. 19. Der er naturligvis gratis entré og masser af godt lokalt øl på lager.