Allerede to måneder før juleaften er i vi julehumør på bryghuset. Den fredag knapper vi nemlig op for de første julebryg ved en lille højtidelighed på bryghuset.
Alle gæster, der er iført reglementeret nissehue i de første to timer (kl. 16 til 18) får den første julebryg gratis.
Julebryggen er som sædvanlig vores klassiske bryg – en midtjysk videreudvikling af den traditionelle, belgiske dubbel-øl. Fuld af maltsødme.
I løbet af eftermiddagen og aftenen spiller Per Elling op i krostuen, så vi kan komme i den rette (jule-)stemning.