Lokale Aktions Grupper (LAG) over hele landet åbner dørene og viser nogle af de projekter, der har modtaget LAG-midler.
Bøllingsø Bryghus er et af af de projekter, der har fået solid støtte til etableringen af mikrobryggeriet – i to omgange. Derfor åbner vi i samarbejde med LAG i Ikast-Brande Kommune dørene den 30. september kl. 10 for at vise, hvad vi har lavet for pengene – og fortælle andre om LAG.
Formålet med dagen er, at iværksættere, idémagere og andre interesserede kan komme og se, hvad LAG-midler kan bruges til og høre nærmere om LAG-ordningen. Dagen er også for de, som bare gerne vil ud og opleve noget nyt i deres kommune – Altså noget for alle.
I Ikast-Brande Kommune vil Foreningen Uhre Mølle og Bøllingsø Bryghus således åbne dørene for interesserede. Begge arrangementer starter kl. 10.00 med morgenmad og velkomst. Herefter vil der være rundvisning og fortælling, inden der til sidst vil blive sat fokus på LAG-ordningen. Det forventes, at arrangementerne slutter ca. kl. 14.00.
Deltagelse er ganske gratis og kræver ingen tilmelding.
Dagen, som også markerer de frivilliges dag, er et projekt som er iværksat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) og som gennemføres af de enkelte Lokale Aktions Grupper.