Ølsmagning og rundvisning

Vi tilbyder ølsmagning og rundvisning, hvor en af vores dygtige guides viser rundt og fortæller om bryghuset, ølbrygning og øllet. Arrangementet har fokus på historien og ideen bag Bøllingsø Bryghus, men omfatter også rundvisning i bryggeriet og en kort gennemgang af teknikken bag ølbrygning.

Det koster 150 kroner incl. moms pr. deltager og inkluderer smagsprøver på vores udvalg af øl. Varighed cirka halvanden til to timer. Smagsprøverne er cirka 0,125 liter øl pr. person. Vi har normalt 12-14 forskellige øl på lager, så hver person har mulighed for at få 1 til 1½ liter øl på ølsmagning.

Download rundvisnings-folderen her

Ønsker I at fortsætte efter ølsmagningen, kan øl købes til aktionærpriser med 20 procent rabat – også ved køb ud af huset. På fredage holder vi som sædvanlig åbent frem til kl. 21. Ved alle arrangementer er der mulighed for at købe øl med hjem.

Vi arrangerer udelukkende på bryggeriet i Engesvang. Arrangementer skal bestilles på forhånd, og der skal minimum være eller betales for 12 deltagere (se bestillingsskema nedenfor).

Cirka hver anden måned holder vi også åbne ølsmagninger, hvor enkeltpersoner og mindre selskaber kan koble sig på. Tilmelding er ikke nødvendig til de åbne ølsmagninger. Tjek kalenderen.

…og husk så, at det er nemt at komme til og fra bryghuset uden at køre spirituskørsel. Vi ligger bare 200 meter fra Engesvang Station, og der er masser af tog.

Vi kan ikke tilbyde servering af mad i forbindelse med ølsmagning og rundvisning, men det er muligt selv at medbringe mad eller bestille catering. I kan bestille opdækning og opvask for kr. 25 pr. kuvert.

Vi kan anbefale at kontakte Pårup Kro eller Korshøjs Køkken for bestilling af mad.

Alle arrangementer bestilles ved at udfylde blanketten nedenfor og sende den til os. Ølsmagningen er ikke en aftale, før I har modtaget en ordrebekræftelse pr. mail fra os.

Faktura sendes til den angivne email-adresse. Ølsmagningen kan betales kontant eller med kort, når I ankommer – eller overføres til vores bank.

Dit navn (skal udfyldes)

Adresse (skal udfyldes)

Postnummer og by (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon (skal udfyldes)

Gruppens navn (skal udfyldes)

Ønsket dato (skal udfyldes)

Forventet tidspunkt for ankomst (skal udfyldes)

Antal deltagere (skal udfyldes - kan justeres tre
dage før)

Hvis I har bestilt mad udefra, hvor kommer den så
fra?

Ønsker I opdækning til spisning (kr. 25 pr. kuvert)?
JaNej

Ønsker I, at vi holder åbent efter selve rundvisningen (ekstra betaling kan forekomme)?

Din besked

Hvis blanketten ikke virker, kan du i stedet bestille ølsmagning ved at skrive en email med ovenstående oplysninger til rundvisning@bbryg.dk.