Mere end 90 aktionærer var mødt op til den ordinære generalforsamling, torsdag den 31. marts 2011.
Advokat Martin Plum Juul blev valgt til dirigent.
Regnskabet for 2010 viser et beskedent underskud på 40.000 kroner. Det er absolut tilfredsstillende for det første hele driftsår i et mikrobryggeri. Mange mikrobryggerier har ventet fire-seks år, inden de kan vise sorte tal på bundlinjen. Vi forventer et beskedent overskud i 2011.
Martin Eriksen, Jørn Andersen, Erik Rosenbeck, Hans-Jacob Pedersen og Claus Thorhauge blev genvalgt til bestyrelsen.
Nyvalgt blev Lars Mogensen og Kim Hagelskjær . Villy Christensen valgte at trække sig, og bestyrelsen siger Villy tak for hans arbejde i de to år, han har været med. Bestyrelsen består nu syv personer.
Efter generalforsamlingen spillede gårdsangerne op i krostuen.
Her følger formand Claus Thorhauges beretning:
Årsberetning 2010 Bøllingsø Bryghus
2010 var vores kravleår.
Det lyder måske mærkeligt, når man tænker på, at vi i det forgangne år har produceret alt det øl, vi overhovedet kunne. Vi har
bogstavelig talt vredet tønderne for hver eneste dråbe, og bryggeren har kun holdt ferie i en uge. Det var i uge 28, hvor han fik lov at tage på kanoferie med sin familie. Ellers har han brygget øl hernede, jul, nytår, vinterferie, påske, sommer og efterårsferie – og igen i julen og nytåret.
Og vi har solgt alt øllet – undtaget det øl, vi selv har drukket.
Det er samme år, hvor vi har købt nye tanke, købt bygningerne her, flyttet og bygget om i takt med, at vi fandt ud af, hvilke pladsbehov vi har
til produktion, lager, ekstra arrangementer osv.
Samtidig har vi eksperimenteret med øl-abonnementer, solgt hundredvis af aktier til nye aktionærer, organiseret frivillige til at gøre
rent, sætte etiketter på, tappe øl og passe bar og butik. Vi har vist i hundredvis af folk rundt i bryghuset, arrangeret ølsmagninger, musikaftener og holdt åbent for alle og enhver hver eneste fredag året rundt.
Hvorfor kalder jeg det så et kravleår?
Jo, det gør jeg, fordi vi har en strategi, der er ganske forskellig fra mange andre og mere ambitiøse mikrobryggerier. Vi skal kravle,
før vi kan gå – eller sætte tæring efter næring, som min gamle mormor ville have sagt, hvis hun stadig levede. Hun satte i øvrigt også pris på et godt glas øl.
Når vi har kravlet os gennem 2010 betyder det, at vi har klaret os med det, vi havde – og så vokse derfra. Vi har hele tiden vidst, at vi skal
vokse, fordi vi er så små, at det ikke kan svare sig at brygge øl på den måde. Vi har simpelthen lavet øllet alt for dyrt. Produktionen er for lille, besværlig og omkostningskrævende. De små og få 500 liters gryder, vi producerer øl i, koster alt for mange mandetimer at holde i gang. Vel at mærke de dyre brygmestertimer, som jo stort set er den eneste lønomkostning, vi har.
Det er ikke noget, der kommer bag på os. Vi har vidst det hele tiden. Allerede ved generalforsamlingen sidste år fortalte jeg, om de seks nye
tanke, vi var på vej til at bestille i Kina. Da de så dukkede op i september, måtte vi erfare, at vi ikke havde penge og tid til at få dem rigtigt monteret og sat i drift. Vi var nødt til at koncentrere os om i stedet at købe bygningerne og holde produktionen i de eksisterende tanke kørende. Vi måtte kravle videre, før vi kunne rejse os selv og de nye tanke op og få dem ordentligt i drift.
Kigger man på regnskabet, kan man se, at det ender med et beskedent, lille underskud. Et resultat som vi bestemt kan være bekendt. Mange andre mikrobryggerier har ventet både fire og fem år, før de fik sorte tal på bundlinjen – og for flere af dem har mellemregningerne været konkurser, ejerskifte og voldsomme nedskrivninger af egenkapitalen, før de nåede frem til et overskud.
Man skal kun være i den har branche, hvis man holder af den – og holder af øl. Det gør vi.
Men samtidig skal det hænge sammen og give overskud, ellers bliver vi slidt op uden at nå målet: en velfungerende og rentabel øl-produktion og et levende, lokalt kultursted i forbindelse med mikrobryggeriet.
Man kan nemt komme til at undskylde underskuddet med henvisning til, at vi stadig er i en etableringsfase. Men det er ikke helt korrekt, for
der er ikke mange omkostninger i regnskabet for sidste års regnskab, der kan henføres til etableringen. Ser vi bort fra afskrivningerne og LAG-tilskuddet, så viser regnskabet, at vi ikke tjener penge nok på selve øl-produktionen – på trods af, at tapning, rengøring, etikettering, distribution, administration, rundvisninger samt ekspedition i bar og butik ikke koster os meget andet end håndører og knofedt.
Købet af bygningerne på meget favorable lånevilkår på private pantebreve har ikke bare givet os fuld råderet over alle lokaler og rum i
bygningerne – og vi har god brug for al pladsen. Købet har samtidig givet os en billigere husleje, end vi kunne have fået med alternative muligheder. Det var en fantastisk appelsin, der faldt ned i vores turban, som min førnævnte mormor ville have udtrykt det.
Jeg sagde det sidste år, og jeg gentager det i år, fordi det er grundlaget for at vi kan drive mikrobryggeri: Uden alle jer frivillige, var det
aldrig gået. Og vi er også afhængige af jeres støtte i fremtiden. Og vi har brug for, at endnu flere rejser sig op og melder deres aktive støtte og
arbejdskraft, hvis vi skal fortsætte. Udvidelsen af produktionen betyder, at der bliver endnu mere at gøre med tapning, etikettering, salg, lager og distribution. Vi har i mere end en måned produceret dobbelt så meget øl som før. Og det trækker hårdt på de frivillige.
Tapperne, baren og butikken og etiketholdet har alle brug for friske kræfter for at fortsætte. Til tapning vil vi allerhelst have et fasttømret team på to til fire mand m/k, der kan tappe en gang om ugen. Den model har vist sig at fungere bedst i hverdagen. Alle grupperne er velkørende og vi kan love god assistance og oplæring. Og måske en eller to mere, der vil vise rundt og fortælle om øllet og bryggeriet. Næsten hver uge har vi besøg af en virksomhed, en personaleforening, en loge, klub eller andre, der vil høre om os og smage på øllet.
Vi har flere ombygningsprojekter – lageret – opvasken – førstesalen, som vi laver efterhånden, som vi har penge og kræfter til det. Vi planlægger en arbejdsweekend her i løbet af foråret, hvor vi håber, at vi kan samle en håndfuld eller to frivillige til at hjælpe os med at rive ned og flytte om.
Alligevel bliver vi formentlig nødt til at betale skoleelever for at varetage en del af arbejdet med at tappe og sætte etiketter på, ligesom vi
er begyndt at entrere med et rengøringsfirma til at gøre rent efter de mange gæster.
I det lange løb kan vi ikke klare os med frivillig arbejdskraft i produktionen. Jeg håber, at alle frivillige kan leve med at arbejde side om
side med ungarbejdere en tid endnu.
På sigt er vores hensigt at få produktionen af øl i bryggeriet til at køre professionelt – med betalt arbejdskraft. Så kan vi koncentrere alle de
frivillige kræfter om baren og butikken. Alt det sjove med musik og samvær.
Sidste år fortalte jeg, at vi arbejdede på at fusionere de to selskaber bag mikrobryggeriet, Bøllingsø Bryghus A/S og Engesvang Kro ApS.
Aktieselskabet er det selskab, som vi holder generalforsamling for i aften.
Anpartsselskabet består af os fem stiftere, der i årene forud for stiftelsen af selve aktieselskabet har brugt tid og penge på at markedsføre
ideen, holde introduktionsmøder hvor vi hældte øl, sild, snaps, musik og gode ord på alle jer, der tegnede en B-aktie. Da aktieselskabet blev en realitet sidste år, skiftede anpartsselskabet navn fra Bøllingsø Bryghus AS til Engesvang Kro Aps, så der ikke opstod misforståelser.
Engesvang Kro ApS har for 200.000 kroner A-aktier i aktieselskabet, og vi fem stiftere hæfter for en kassekredit på 400.000 kroner.
Det er ikke lykkedes for os at nedbringe den kassekredit i det forløbne år. Derfor har vi valgt at udskyde fusionen af de to selskaber.
Jeg lovede jer til sidste års generalforsamling, at her ville se væsentligt anderledes ud, når I kom igen i år. Det gør der også som I kan se
med skillevæggen, der lukker ned mod lageret med færdige øl. Vi er også stort set klar til at inddrage førstesalen over krostuen. Væggene i lejligheden oven over er helt væk, og vi mangler bare at fjerne en del af etageadskillelsen og sætte en trappe op.
Det vil ske lige så snart, vi har råd til at byggematerialerne.
Sidste år lovede jeg også medlemsrabat på øl – ti procent lovede jeg. Det kom ikke til at holde, vi valgte at give alle aktionærer tyve procent
– og det agter vi at fortsætte med. Medlemskortene og rabatten trækker nemlig jer aktionærer ned til de fire timer, vi holder åbent om fredagen. Og det var en af ideerne med det her: At skabe et kulturelt samlingspunkt om øl.
Siden sidste generalforsamling har vi solgt 90 B-aktier. Lige nu har vi derfor stadig cirka 155 aktier til salg. Som I måske kan regne ud, så
har vi først i begyndelsen af februar taget hul på de ekstra 200 aktier, som vi forhøjede aktiekapitalen med på sidste års generalforsamling. Bestyrelsen vil egentlig gerne kunne fortsætte med at sælge aktier til interesserede – også når vi har solgt de 155, vi fortsat har i puljen.
Det er der to grunde til: Den ene er, at vi er et lokalt funderet bryggeri. Hvis nogen vil støtte os og være medlem, så bør de også have lov. Den
anden er, at vi ikke kan hive penge ud af driften til fortsatte investeringer og forbedringer af driften. Dertil er indtjeningen på salg af øl for lille.
Derfor vil vi også i årene fremover være afhængig af at kunne finansiere nye investeringer og forbedringer af produktionsudstyret og
ejendommen med penge fra salg af aktier, sponsorater og evt. med fondsstøtte som eksempelvis LAG-midler.
På sidste år generalforsamling havde vi to – måske tre – målsætninger for 2010: Den ene er at blive færdige med etape to af etableringen
af bryggeriet. Den anden er at nå fornuftig og rationel drift. Den første målsætning er nået, vi har gennemført etape to af
bryggeriet. De nye gær- og lagertanke er på plads og i god drift. Den anden målsætning om fornuftige og rationel drift arbejder vi stadig på. Vi har derfor sat etape 3 af bryggeriet i gang, der blandt andet handler om nyt tappeanlæg, der kan tappe under tryk.
Vi har søgt om 90.000 kroner i LAG-støtte til denne 3. etape, og vi har fået pengene bevilget fra den lokale kommunale LAG-gruppe. Nu afventer vi, om Fødevareministeriet også siger ja til at bevilge pengene.
Den tredje målsætning var at få omdøbt Fundervej til Humlevej. Jeg må indrømme, at den har bestyrelsen ikke fået gjort noget ved i året, der gik. Som I kan høre, har der været nok af andre ting at bruge sin tid på.